Oplysningskampagne sætter fokus på duftstoffer og helbredsrisici
MCS får egen diagnosekode i Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem, SKS
Klinisk vejledning fra DSAM møder skarp kritik
Nordmændene skal oplyses om miljørelaterede sygdomme
Hvert tredje FOA-medlem har problemer med duftstoffer på arbejdspladsen
Ny dansk forskning: Brændeovnsrøg skader DNA på samme måde som dieselpartikler
Stor undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet afslører bekymrende dårligt indeklima i danske boliger
Ny udmelding fra Videncentret: Duft- og kemikalieoverfølsomhed er et væsentligt klinisk problem for op mod 3,5% af befolkningen
TV2-nyhederne: Helt almindelige dufte og andre kemikalier i luften får hver fjerde dansker til at føle sig dårlig
Passiv rygning sender spædbørn på hospitalet med akut forværret astma


Information om duft- og kemikalieoverfølsomhed

Hospital i Hamborg tilbyder specielle sengestuer til bl.a. MCS-patienter

Særligt indrettede sengestuer, gennemført duftpolitik og allergihensyn skal gøre livet lettere for MCS-ramte og multiallergikere under indlæggelse på hospital

Af gæsteblogger Silvia K. Müller, CSN – Chemical Sensitivity Network

Oversat fra tysk af Pernille Pontoppidan

Som det første hospital i Tyskland har Agaplesion Diakonie Hospital i Hamborg efter store forberedelser indrettet to sengestuer specielt til patienter med MCS, multiallergikere m.fl. Forud for dette har lokale støttegrupper i årevis arbejdet utrætteligt i bestræbelserne på at integrere miljømæssigt kontrollerede rum på hospitalet. For første gang er det nu muligt for patienter, der lider af MCS eller svær allergi at kunne blive behandlet på et hospital, der er skræddersyet til deres særlige behov.

Miljøvenlige rum
Med indflytningen i det nybyggede Agaplesion Diakonie Hospital i februar 2011 har et hospital for første gang to rum, som er frie for kemikalier og miljøgifte og som er specielt indrettede til mennesker med forskellige miljøsygdomme, herunder MCS-patienter. Rummene er omhyggeligt indrettede og består af en enkelt- og en dobbeltstue, som er adskilte fra resten af hospitalet med en forstue, så patienterne kan undgå kontakt med kemikalier og dufte fra den øvrige del af hospitalet og andre patienter.

Medicinsk behandling, kirurgi og fødselshjælp
De to hospitalsstuer er specielt indrettede med henblik på at gøre det muligt for patienter med miljøsygdomme at blive behandlet på Agaplesion inden for de specialer, som hospitalet råder over.

Disse specialer omfatter:

  • Intern medicin
  • Geriatri (ældrepleje)
  • Diabetes
  • Kirurgi, håndkirurgi, plastikkirurgi
  • Gynækologi, fødselshjælp
  • Ortopædi
  • Anæstesi, intensivmedicin

Forudsætninger for indlæggelse i de miljøvenlige rum
Visiteringen sker via en læge eller via en skadestue. Patienten skal ved første kontakt ytre ønske om indlæggelse på miljøstue. Hospitalet har så brug for en lægeattest, der bekræfter, at patienten har MCS, allergi/intoleranser og/eller kronisk forgiftning. Et MCS- eller allergibevis er ligeledes egnet til at begrunde indlæggelse på en speciel miljøstue.

Særlig indretning af de miljøvenlige rum
Almindelige hospitalsstuer er uegnede for mennesker som er følsomme overfor kemikalier. Ofte indgår PVC og spånplader i indretningen. I de miljøvenlige rum skulle der derfor findes et nyt koncept, der kunne imødekomme disse patienters behov. De to rum blev indrettet med byggematerialer og møbler med lav afgasning, og som giver mindst mulig indendørs luftforurening. Eksempler på de valgte løsninger:

  • Vægge og lofter er beklædt med Fermacell Greenline plader og væggene er af gips
  • Vægge og lofter er malet med limfarve
  • Væggene har indbyggede varmerør
  • Gulvbelægning er keramiske fliser
  • Vindues- og dørkarme er isoleret med hamp
  • Døre er lavet af glas
  • Belastning med elektromagnetisk stråling er reduceret bl.a. ved indbygning af netafbrydere
  • Møbler er lavet af emaljeret metal eller rustfrit stål

Hospitalspersonalet sikrer en patientpleje med lav miljøbelastning og kemikaliepåvirkning

  • I patienternes nærhed undgås duftende og belastende produkter
  • Patienterne bliver spurgt om eventuelle allergier og overfølsomhed overfor fødevarer, medicin, desinfektionsmidler, lægemidler og bedøvelsesmidler
  • En diætist tager hensyn til patienternes fødevareintolerance
  • Personalet arbejder tæt sammen med støttegruppen for MCS og CFS (kronisk træthedssyndrom)
  • Rummene rengøres med duftfrie rengøringsmidler, men desinficerende rengøring er uundgåelig. For at neutralisere virkninger fra eventuelle dufte tilbydes brug af effektive mikroorganismer (EM-1)
  • Om nødvendigt kan både medbragte medikamenter og fødevarer opbevares i køleskab i forstuen. Her findes der også en vandkoger.
  • Sengetøj på hele hospitalet vaskes med parfumefrit vaskemiddel. Det er tilladt at medbringe eget sengetøj.

Særlige hensyn

  • Brug af duft- og kemikaliefrie produkter tilbydes patienter og besøgende
  • Brug af mobiltelefoner og rygning er forbudt i området
  • Sameksistensen ved opholdet kræver, at alle patienter i de miljøvenlige rum udviser forståelse, respekt og hjælpsomhed

Hverdagen på et hospital – en slutbemærkning
Det er vigtigt, at både patienterne med miljøsygdomme og deres læger forstår, at Agaplesion Klinik først og fremmest er et hospital og ikke en miljøklinik. På et hospital er der regler for procedurer, og særønsker kan ikke imødekommes. Klinikken er banebrydende ved at stille de to miljørum til rådighed. Medarbejderne har modtaget uddannelse om MCS og miljømæssige sygdomme, men de er afhængige af, at patienterne samarbejder, så en smidig arbejdsgang kan sikres.

Det er muligt, at der i starten ikke kan opnås fuldstændig tilfredshed, men så opfordres patienterne til at være forstående og om muligt komme med konstruktive forslag til forbedringer, eftersom dette er det første forsøg på at tilbyde miljømæssigt sikre rum på et hospital. Det er vigtigt, at MCS-patienterne er opmærksomme på, at dette er en ny udvikling for klinikken. For hyper-følsomme kan et ophold på trods af omhyggeligt materialevalg i begyndelsen stadig give problemer, eftersom også økologiske materialer afgasser.

Kemikalieoverfølsomme takker for engagementet
MCS-støttegruppen i Hamborg, som gennem flere år har forfulgt deres mål: "MCS-egnede sengestuer på et hospital" fortjener stor tak og anerkendelse. Det samme gælder læger, sygehusplanlæggere, arkitekter og myndigheder, som har været involveret i dette løfterige projekt.

Agaplesion Diakonie Hospital ønskes al mulig held og lykke med miljøstuerne!


Tekst

Tekst



Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer