Oplysningskampagne sætter fokus på duftstoffer og helbredsrisici
MCS får egen diagnosekode i Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem, SKS
Klinisk vejledning fra DSAM møder skarp kritik
Nordmændene skal oplyses om miljørelaterede sygdomme
Hvert tredje FOA-medlem har problemer med duftstoffer på arbejdspladsen
Ny dansk forskning: Brændeovnsrøg skader DNA på samme måde som dieselpartikler
Stor undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet afslører bekymrende dårligt indeklima i danske boliger
Ny udmelding fra Videncentret: Duft- og kemikalieoverfølsomhed er et væsentligt klinisk problem for op mod 3,5% af befolkningen
TV2-nyhederne: Helt almindelige dufte og andre kemikalier i luften får hver fjerde dansker til at føle sig dårlig
Passiv rygning sender spædbørn på hospitalet med akut forværret astma


Information om duft- og kemikalieoverfølsomhed

FOLKETINGSHØRING (3) Læserbrev bragt i Information i forbindelse med høring om funktionelle lidelser

LÆSERBREV: Lidelser, man kan tænke væk

Af Mette Toft

Læserbrev bragt i Information weekend 8.-9. marts 2014

Lidelser, man kan tænke væk

Mette Toft, Helsingør

Folketingets Sundhedsudvalg inviterer den 19. marts til høring om ”funktionelle lidelser” – sidste skud på stammen i skiftende eufemismer for det, man tidligere kaldte neuroser.

Ideen om, at en lang række anerkendte fysiske diagnoser hører til i denne kategori, udspringer fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Århus. Den medfører systematisk psykiatrisk fejldiagnosticering af primært kvindelige patienter, som hos andre læger har fået diagnoser som migræne, fibromyalgi, ME og duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Disse diagnoser konverteres til den psykiatriske diagnose ”somatoform tilstand” – eller på newspeak: ”en funktionel lidelse” – og bliver hermed til noget, der kan tænkes væk gennem kognitiv terapi. Kommunerne og forsikringsselskaberne kan ikke få armene ned.

I Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem har de ovennævnte diagnoser hver deres diagnosekode, fordi det er forskellige sygdomme – ikke et og samme neurotiske, funktionelle fedt.

Det er på høje tid, at politikerne griber ind over for det århusianske diagnose-anarki, som gør en stor gruppe syge borgere retsløse.

© Mette Toft, 2014

Tekst

Tekst



Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer