Oplysningskampagne sætter fokus på duftstoffer og helbredsrisici
MCS får egen diagnosekode i Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem, SKS
Klinisk vejledning fra DSAM møder skarp kritik
Nordmændene skal oplyses om miljørelaterede sygdomme
Hvert tredje FOA-medlem har problemer med duftstoffer på arbejdspladsen
Ny dansk forskning: Brændeovnsrøg skader DNA på samme måde som dieselpartikler
Stor undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet afslører bekymrende dårligt indeklima i danske boliger
Ny udmelding fra Videncentret: Duft- og kemikalieoverfølsomhed er et væsentligt klinisk problem for op mod 3,5% af befolkningen
TV2-nyhederne: Helt almindelige dufte og andre kemikalier i luften får hver fjerde dansker til at føle sig dårlig
Passiv rygning sender spædbørn på hospitalet med akut forværret astma


Information om duft- og kemikalieoverfølsomhed

FOLKETINGSHØRING (1) Citater fra høring om funktionelle lidelser

Per Fink stod alene med det synspunkt, at sygdomme som fibromyalgi, whiplash, irriteret tyktarm, ME og MCS m.fl. bør diagnosticeres med en psykiatrisk diagnose. Fire lægevidenskabelige fagfolk og en advokat sagde noget andet

Af Mette Toft

Per Finks system til konvertering af WHO-anerkendte somatiske (dvs. fysiske) sygdomme til den psykiatriske diagnose ”somatoform tilstand” (som svarer til det, der på almindeligt dansk kaldes ”noget psykosomatisk”) markedsføres med stor dygtighed fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelse under betegnelser som ”funktionelle lidelser” og ”bodily distress syndrome”.

Disse diagnosebetegnelser findes hverken hos WHO eller i SKS, Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem, der er den danske version af WHO’s klassifikation, som Danmark er forpligtet til at følge.
Ikke desto mindre har disse betegnelser helt ukritisk vundet indpas i medierne, som jævnligt fungerer som mikrofonholder for Per Finks propaganda.

Ideen om de ”funktionelle lidelser” har ligeledes infiltreret ikke bare sundhedsvæsenet; også kommuner, regioner og forsikringsselskaber har taget systemet til sig med kyshånd. Der er nemlig med denne model mange penge at spare på udredning, undersøgelser og relevant behandling, såvel som på sociale ydelser og forsikringsudbetalinger.

Problemet er bare, at borgernes rettigheder, patientsikkerheden og retssikkerheden sættes over styr.

De syge borgere har i årevis forsøgt at råbe politikere, ministre og Sundhedsstyrelsen op. Hidtil uden held. Samtidig har Per Fink, med store millionbevillinger fra bl.a. Trygfonden, fået stadig mere vind i sejlene.

Det var derfor glædeligt og på høje tid, at Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg den 19. marts 2014 havde inviteret til offentlig høring om –det som Per Fink kalder – funktionelle lidelser.

Per Fink fik lov til at åbne ballet. Herefter var der indlæg fra fire lægevidenskabelige fagfolk og en advokat. De var alle fem uenige med Per Fink i det synspunkt, at sygdomme som fibromyalgi, whiplash, irriteret tyktarm, ME og MCS m.fl. bør diagnosticeres med den psykiatrisk diagnose ”somatoform tilstand” og samles under betegnelsen ”funktionel lidelse” eller ”bodily distress syndrome”.

Hele høringen, der varede tre timer, kan ses og høres her:
TV fra folketinget: Høring om funktionelle lidelser
http://www.ft.dk/webtv/video/20131/suu/tv.2106.aspx?as=1#pv

Nedenfor gengives citater fra indlæggene ved de fem opponerende fagfolk.

Praktiserende læge Stig Gerdes talte ud fra 35 års erfaring i almen praksis og sagde blandt andet:

”Funktionelle lidelser er fra mit synspunkt "Kejserens nye klæder". Stat, regioner, kommuner og sundhedsvæsenet er "Kejseren" som bliver snydt af de snu skræddere repræsenteret ved Per Fink og hans kumpaner, og drengen, der råber: "Han har jo intet tøj på", er modstanderne af funktionelle lidelser.”

”Funktionelle lidelser er nemlig uden substans, uden videnskabelig evidens, det er en kræftknude i vores sundhedssystem, der langsomt breder sig og kvæler syge mennesker.

Region Midtjylland skriver den 29.10.2010 citat: "Der findes solid dokumentation for, at kognitiv adfærdsterapi og gradueret fysisk optræning, er effektive behandlinger ved CFS og andre funktionelle syndromer". Forespurgt efter denne "solide dokumentation" melder Region Midtjylland ud den 26.02.2013, altså 2½ år senere, citat: "der foreligger ingen dokumentation med de ønskede informationer."

”Funktionelle lidelser har derfor ingen plads i det danske sundhedsvæsen, og de er heller ikke anerkendt af WHO. Funktionelle lidelser bør derfor afskaffes nu!”

Advokat Kjeld Parsberg talte om patientsikkerhed og retssikkerhed og sagde blandt andet:

”Vi har her i landet haft et samfund bundet sammen af retsregler, der indbyrdes hang sammen. Inden for lægevidenskaben er der også regler, og det gælder fx med hensyn til diagnosticering af sygdomme.

På dette felt har kongeriget Danmark indgået en traktat, som man sammen med en lang række andre lande har underskrevet og ratificeret. Det er en traktat med FN, hvor man har tilsluttet sig WHO’s diagnoseregister, som gælder verden over. Det gældende register er fra 1992, det er indført i Danmark og er det danske diagnoseregister.”

Kiropraktor, lektor og ph.d. Lars Uhrenholt talte om diagnosen ”piskesmæld” og sagde blandt andet:

”Der findes talrige studier, der er lavet igennem årtier, og kliniske observationer, der har påvist skader.”

”De kliniske undersøgelser kan påvise dem. Der er scanningsteknikker, der er i stand til at påvise skader i forskellige strukturer.”

”Der er ingen dokumenteret effekt af halskrave, botox-injektioner eller psyko-sociale interventioner, når vi snakker om piskesmæld/whiplash-patienter.”

”Keypoint: [Whiplash er en] veldokumenteret klinisk problemstilling; det er ikke en ny, moderne lidelse. Den er veldokumenteret. Vi har et godt kendskab til, hvad der foregår.”

Speciallæge, dr.med. Henrik Isager talte om diagnosen ”myalgisk encephalomyelitis” (ME) og relaterede diagnoser og sagde blandt andet:

”Martin Pall er en amerikansk biokemi-professor, som selv kom ud for noget i den retning og kom sig. Det gør mænd lettere end kvinder. Og han lavede en eksperimentel model af sygdomsmekanismen inde i cellerne, og han har – det har han faktisk arbejdet med de sidste 15 år – lavet en model, der forklarer, hvorfor der opstår mitokondrie-svigt (mitokondrierne er cellernes kraftcentre, red.), og hvorfor sygdommen har så stor en tendens til at blive kronisk. Der kommer en, skal vi sige, selvvedligeholdende ond cirkel i cellernes energistofskifte…”

”Og så det mest kriminelle ved det her, det er jo, at han sætter det i forbindelse med miljøpåvirkninger.”

”Man kan teste for mitokondrie-insufficiens ved en simpel blodprøve, som slet ikke er på markedet her i landet.”

Professor og overlæge Peter Bytzer talte om diagnosen ”irritabel tyktarm” og sagde blandt andet:

”Vi skal anvende det, der hedder en positiv diagnostisk strategi: mønstergenkendelse, snakke med patienterne, lytte til dem; de vil fortælle en historie, hvor vi straks, hvis vi kender sygdommen, kan sige: ”Jamen, du har jo irritabel tyktarm.””

”Vi skal erkende som læger, at det er altså ikke alt, vi ved. Det er ikke alt, vi kan.

Da jeg læste på universitetet, der læste jeg efter den lærebog, der hedder ”Medicinsk kompendium”; det er stadig den store, forkromede lærebog. Den, jeg læste efter, den var fra 1975 – ikke 1875 – 1975, og der hed det om mavesår, at

’Man skal forklare patienten den psykologiske baggrund for mavesåret og indrette patientens levevis derefter.’

’Det vil ofte være nødvendigt at overtale patienten til at skifte livsstilling.’

De skal altså skifte karriere, fordi alle vidste jo, at det var en stress-relateret sygdom at have mavesår.

… Det var nogle af behandlingsmulighederne for mavesår, da jeg læste på universitetet. 30 år senere, der gik Nobel-prisen til to australske forskere. De opdagede mavesårsbakterien. Nu kan vi behandle mavesår med en uges antibiotika.

Vi skal være ydmyge over for de her sygdomme. En eller anden dag så knækker vi koden. Vi skal forske i det. Tak.”

© Mette Toft, 2014

Tekst

Tekst



Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer