Oplysningskampagne sætter fokus på duftstoffer og helbredsrisici
MCS får egen diagnosekode i Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem, SKS
Klinisk vejledning fra DSAM møder skarp kritik
Nordmændene skal oplyses om miljørelaterede sygdomme
Hvert tredje FOA-medlem har problemer med duftstoffer på arbejdspladsen
Ny dansk forskning: Brændeovnsrøg skader DNA på samme måde som dieselpartikler
Stor undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet afslører bekymrende dårligt indeklima i danske boliger
Ny udmelding fra Videncentret: Duft- og kemikalieoverfølsomhed er et væsentligt klinisk problem for op mod 3,5% af befolkningen
TV2-nyhederne: Helt almindelige dufte og andre kemikalier i luften får hver fjerde dansker til at føle sig dårlig
Passiv rygning sender spædbørn på hospitalet med akut forværret astma


Information om duft- og kemikalieoverfølsomhed

FOA efterlyser duftpolitik

Hvert tredje FOA-medlem har problemer med duftstoffer på arbejdspladsen. Det skjulte handicap skal frem i lyset, mener fagforeningen, og arbejdsgiverne skal leve op til deres ansvar.

Af Mette Toft

Duft- og kemikalioverfølsomhed er ikke den enkeltes problem
Fagbladet FOA nr. 05 maj 2012 sætter i en artikelserie skrevet af Karin Svennevig Hyldig fokus på duft- og kemikalieoverfølsomhed, også kaldet MCS.

FOA, fagforeningen Fag og Arbejde, har gennemført en rundspørge blandt 1.825 medlemmer. Undersøgelsen viste, at hvert tredje FOA-medlem oplever fysisk ubehag ved selv små mængder af duftpartikler i luften. Men de fleste lider i stilhed, fordi det er noget, der er svært at tale om.

Forbundssekretær i FOA Inger Bolwinkel udtaler i artiklen, at

”Det er helt klart en problematik, der skal frem i lyset og diskuteres forebyggende på arbejdspladsen. Det er ikke noget, den enkelte selv skal stå og forsvare over for ledelse, borgere og kolleger, for der skal en god portion mod til at fortælle andre, at man ikke kan tåle deres duft.”

Arbejdsplads med duftpolitik
Randi Lindegaard Bach er social- og sundhedshjælper og har MCS. Hendes symptomer beskrives således:

”Det begynder med en metallisk smag på tungen. Hovedbunden trækker sig sammen. Så kommer svimmelheden, de ømme muskler og led – træthed, koncentrationsbesvær og hukommelsesforstyrrelser. Efter nogle minutter føles fødderne tunge som bly og verden fjern som set fra indersiden af en osteklokke.”

Randi har altid sin maske inden for rækkevidde. Men hun føler sig også ifølge eget udsagn ”møgforkælet”, fordi hun er ansat på en arbejdsplads, Plejecentret Østervang i Ikast-Brande Kommune, hvor både kolleger og ledelse tager vidtgående hensyn til hendes handicap.

Randi har sit eget omklædningsrum og kan vaske sit arbejdstøj selv, da vaskeriet ikke kan garantere parfumefri vask. Duftblokke og duftlys er bandlyste. Ledelsen anmoder alle, både besøgende og vikarer, om at møde uden parfume, og kollegerne har aldrig parfume eller parfumerede produkter på. Kollegerne træder også beredvilligt til, så Randi ikke behøver gå ind til beboere, hvor der er parfumeret.

Arbejdsgiverens ansvar
Det påpeges i artikelserien, at det ifølge Arbejdsmiljøloven er arbejdsgiverens ansvar at tilrettelægge arbejdet, sådan at det kan udføres på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

FOAs Arbejdsmiljøteam opfordrer til, at arbejdspladser diskuterer duftoverfølsomhed, inden problemerne opstår. Man anbefaler, at særlige hensyn og forholdsregler indarbejdes i arbejdspladsvurderingen og den tilhørende handleplan. Det vil forpligte arbejdsgiveren til at reagere, hvis der opstår problemer.

© Mette Toft, 2012

Tekst

Tekst



Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer