Oplysningskampagne sætter fokus på duftstoffer og helbredsrisici
MCS får egen diagnosekode i Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem, SKS
Klinisk vejledning fra DSAM møder skarp kritik
Nordmændene skal oplyses om miljørelaterede sygdomme
Hvert tredje FOA-medlem har problemer med duftstoffer på arbejdspladsen
Ny dansk forskning: Brændeovnsrøg skader DNA på samme måde som dieselpartikler
Stor undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet afslører bekymrende dårligt indeklima i danske boliger
Ny udmelding fra Videncentret: Duft- og kemikalieoverfølsomhed er et væsentligt klinisk problem for op mod 3,5% af befolkningen
TV2-nyhederne: Helt almindelige dufte og andre kemikalier i luften får hver fjerde dansker til at føle sig dårlig
Passiv rygning sender spædbørn på hospitalet med akut forværret astma


Information om duft- og kemikalieoverfølsomhed

Duft- og kemikalieoverfølsomhed er et handicap

Den australske delstat South Australia går foran, når det gælder anerkendelsen af MCS som et handicap. Herhjemme venter børn og syge stadig på at blive befriet for passiv parfumering.

Kronik bragt i Fyens Stiftstidende 25.08.2011 med titlen ”Den påtvungne parfume”.
www.fyens.dk

Af Mette Toft

I Danmark er det ifølge en stor befolkningsundersøgelse 45% af den voksne befolkning, der oplever ubehag ved eksponering for almindeligt forekommende duftstoffer og andre kemikalier i luften.

27% får deciderede symptomer såsom hovedpine, øjen- og luftvejsirritation. Symptomer på duft- og kemikalieoverfølsomhed – også kaldet MCS (Multiple Chemical Sensitivity).

Og hele 3,3% af alle voksne har MCS i så svær grad, at det har sociale og/eller erhvervsmæssige konsekvenser for dem. Det er mere end 100.000 mennesker.

Men også mange tilsyneladende raske voksne oplever altså ifølge undersøgelsen den omsiggribende parfumering af miljøet som enten ubehagelig eller direkte symptomfremkaldende.

Brugen af duftstoffer er eksploderet inden for det seneste par årtier. Og duftstofferne – hvad enten de er naturlige, økologiske eller syntetiske – udgør et stort problem ikke bare for MCS-ramte, men også for fx astmatikere og migrænikere. Parfumeallergikerne, som der bliver stadig flere af, har en øget risiko for også at udvikle MCS.

Vi ved, at duftstofferne er sundhedsskadelige. Hvorfor ifører vi os så frivilligt i gennemsnit otte forskellige parfumerede plejeprodukter hver dag – hvis man skal tro Neutrals seneste reklamekampagne? Kan det virkelig passe?

Ja, du kan jo selv prøve at tælle efter: Sæben, shampooen, balsammen, fugtighedscremen, deodoranten, hårlakken og stylingprodukterne, tandpastaen, barberskummet og al kosmetikken – hvor meget af det er parfumefrit? Og så har du ikke engang taget ”din personlige duft” på endnu…

Tilfælde af kemikalieoverfølsomhed er første gang beskrevet af den amerikanske læge og allergolog Theron Randolph (1906-1995) i starten af 1950’erne.

Såkaldte diagnostiske konsensuskriterier fra 1989 (revideret i 1999) siger, at MCS er:

  1. en kronisk lidelse
  2. med symptoner, der genkommer reproducerbart
  3. som reaktion på udsættelse for lave koncentrationer
  4. af multiple, ubeslægtede kemikalier og
  5. som bedres eller forsvinder, når de udløsende stoffer fjernes.
  6. (Tilføjet i 1999) Symptomerne skal optræde i flere organsystemer.

Almindelige symptomer på MCS er hud- og slimhindeproblemer, øjen- og luftvejsirritation, hovedpine, svimmelhed, udmattelse og problemer med hukommelse og koncentration. Mange beskriver det som en følelse af at have influenza, at være fuld, ikke at være sig selv eller at være forgiftet.

I mange lande har man forstået alvoren af duft- og kemikalieproblematikken. Herunder behovet for særlig hensyntagen til MCS-ramte.



Nyere forskning har påvist nedsat blodgennemstrømning i hjernen hos MCS-patienter sammenlignet med raske ved udsættelse for diverse kemikalier. Andre studier peger i retning af involvering af immunsystemet. Begge dele stemmer godt overens med de symptomer, patienterne døjer med.

En rapport offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift LUPUS, An International Journal peger på en mulig sammenhæng mellem sick building syndrome (’indeklimasyndrom’), det vil sige MCS relateret til bestemte bygninger, og autoimmune sygdomme såsom udifferentieret bindevævssygdom, Sjögrens syndrom og Hughes’ syndrom.

I mange lande har man forstået alvoren af duft- og kemikalieproblematikken. Herunder behovet for særlig hensyntagen til MCS-ramte, fx ved indførelsen af duftpolitikker og tilvejebringelsen af MCS-venlige boliger, hospitalsstuer m.v.

Den australske delstat South Australia går foran, når det gælder anerkendelsen af MCS som et regulært handicap. Her har Departementet for Transport, Energi og Infrastruktur udarbejdet retningslinier for handicappedes adgang til regeringsbygninger, og disse retningslinier inkluderer forholdsregler, som sigter på at tage hensyn til personer med MCS.

Retningslinierne, der har titlen Disability Access Checklist Guide for Government Owned & Leased premises (’Tjeklisteguide vedr. handicaptilgængelighed i regeringsejede og –lejede ejendomme’), er udarbejdet netop som en praktisk tjekliste, ved hjælp af hvilken man hurtigt kan få et overblik over, om forholdene er i orden. Det vil sige, om de lever op til standardregler om lige muligheder for handicappede.

Guiden handler dels om velkendte handicaphensyn såsom passende parkeringsforhold, ramper, toiletter m.v., og dels – som det nye og interessante – om de hensyn, der bør tages til mennesker, der har MCS som handicap.

Baggrunden for at inkludere MCS er ifølge de indledende bemærkninger til guiden, at 1% af befolkningen i South Australia har fået diagnosen MCS, mens 16% oplyser at have symptomer på kemikalieoverfølsomhed.

Tjekliste-spørgsmålene vedrørende MCS lyder i dansk oversættelse som følger:

  1. Er rygning forbudt inden for 5 meter fra indgangen?
  2. Er ikke-toksiske/mindst toksiske byggematerialer anvendt til byggeri/renovation og indretning?
  3. Er der etableret en praksis for skadedyrsbekæmpelse, som indbefatter undgåelse af toksiske pesticider og ukrudtsmidler?
  4. Anvendes ikke-toksiske parfumefri rengøringsmidler?
  5. Er det et røg- og parfumefrit arbejdsmiljø?
  6. Er der tilstrækkelig udskiftning af luften via et HVAC (Heating, Ventilation and Air Conditioning) system, eller åben ventilation, til at undgå opkoncentration af indendørs luftforurenende stoffer?
  7. Anvendes mindst toksiske/ikke-toksiske alternativer, når det gælder kontorartikler og udstyr?
  8. Er områder med potentiel toksisk problematik placeret væk fra luftindtag til HVAC-systemer og væk fra almindelige arbejdsområder?
  9. Gives der passende advarsel, før potentielt toksiske kemikalier anvendes?
  10. Er der etableret en procedure for overvågning af luftkvaliteten inden døre?
  11. Er arbejdsområdet placeret væk fra biludstødningskilder og/eller i en separat bygning i forhold til parkeringshus?

Og ikke nok med det; i maj 2010 udgav sundhedsmyndighederne Multiple Chemical Sensitivity (MCS); Guidelines for South Australian hospitals. Det vil sige retningslinier for, hvordan hospitaler i South Australia skal tage hensyn til MCS-ramte.

For MCS-ramte er det et længe ventet lys forude. Men også langt uden for de MCS-ramtes rækker er der grund til at glæde sig over initiativerne. For sådanne MCS-retningslinier vil, hvor de indføres og efterleves, komme alle til gode i form af bedre indeklima, større velbefindende og reduceret risiko for udvikling af miljørelaterede sygdomme.

Herhjemme var velviljen i folketingssalen stor, da SF i 2010 stillede forslag om indførelse af en duftpolitik i daginstitutioner og på hospitaler. Men det måtte være regionernes ansvar, mente flertallet. Dér – altså hos regionerne – ligger bolden så nu, mens ikke bare børn og syge, men også skoler, uddannelsesinstitutioner og det offentlige rum i det hele taget venter på at blive befriet for passiv parfumering – og anden unødig kemikalieforurening af indeklimaet.

Tænk, om vi snart kunne få taget de første skridt til at få vendt den stærkt bekymrende udvikling, hvor stadig flere mistrives eller invalideres som følge af det stigende duft- og kemikalietryk i hverdagsmiljøet!

Tænk, hvad børn og voksne ville kunne drive det til, med frisk luft i lungerne og masser af ilt til hjernen!

Tænk, hvis MCS-ramte igen kunne gøre sig håb om at være med, hvor tingene sker!

De australske retningslinier viser vejen frem.

© Mette Toft, 2011

Tekst

Tekst



Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer