Oplysningskampagne sætter fokus på duftstoffer og helbredsrisici
MCS får egen diagnosekode i Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem, SKS
Klinisk vejledning fra DSAM møder skarp kritik
Nordmændene skal oplyses om miljørelaterede sygdomme
Hvert tredje FOA-medlem har problemer med duftstoffer på arbejdspladsen
Ny dansk forskning: Brændeovnsrøg skader DNA på samme måde som dieselpartikler
Stor undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet afslører bekymrende dårligt indeklima i danske boliger
Ny udmelding fra Videncentret: Duft- og kemikalieoverfølsomhed er et væsentligt klinisk problem for op mod 3,5% af befolkningen
TV2-nyhederne: Helt almindelige dufte og andre kemikalier i luften får hver fjerde dansker til at føle sig dårlig
Passiv rygning sender spædbørn på hospitalet med akut forværret astma


Information om duft- og kemikalieoverfølsomhed

Advarsel: Dufte koster dyrt

Forskningsresultater peger i retning af, at godt og vel hver fjerde dansker er generet i moderat grad af de dufte- og kemikalier, vi alle udsættes for. 0,5 % af befolkningen, svarende til 17.000 personer på landsplan, angiver at være så plagede af duftene og kemikalierne, at det har både sociale og erhvervsmæssige konsekvenser for dem.

Kronik bragt i Kristeligt Dagblad 15.12.2008
www.kristeligt-dagblad.dk

og i Fyens Stiftstidende 01.02.2009
www.fyens.dk

Af Mette Toft

De fleste ved, at parfume kan give allergi. Mange forældre er bevidste om, at det er bedst at rengøre ungerne i parfumefri produkter, og stort set alle former for sæbe, shampoo, vaskepulver og rengøringsmidler fås i dag i parfumefri varianter.

Færre er klar over, at de såkaldte naturparfumer er mindst lige så allergifremkaldende som de syntetisk fremstillede, at økologi ikke er nogen garanti for sikkerhed i denne sammenhæng, og at de parfumer, der indgår i cremer, kosmetik, skyllemiddel osv., er præcis lige så problematiske for en parfumeallergiker som de koncentrerede dufte fra en dyr flakon.

Den rigtig kedelige nyhed er, at dufte og andre kemikalier, udover allergi, også kan udløse en svært invaliderende sygdom kaldet MCS, Multiple Chemical Sensitivity, eller på dansk: duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Mennesker, der er ramt af denne sygdom, får en lang række ubehagelige symptomer, når de udsættes for selv minimale mængder af de dufte og kemikalier, som findes alle vegne. Det kan fx være andre menneskers duftende bodylotion og vaskemiddel i tøjet, lokaler rengjort med duftende rengøringsmidler, og det kan være friske tryksager, nye møbler, nyt elektronisk udstyr osv. Listen er lang. Selv en tur i fri luft kan være et forhindringsløb, hvis man er ramt af MCS, fordi duftene og kemikalierne er overalt.

MCS-ramte betaler en høj pris i form af stærkt begrænset bevægelsesfrihed i samfundet, som det ser ud i dag. Sygdommen gør det svært at opretholde et socialt liv, et arbejdsliv og en indtægt. Mange ender på førtidspension.

På Gentofte Hospital, på Videncenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed, som blev oprettet af Miljøministeriet i 2006, forsker man i sygdommens udbredelse, årsager og behandling.

Sygdomsmekanismerne ved man endnu kun lidt om, men noget tyder på, at allergi over for parfume øger risikoen for også at udvikle MCS.

Med den omsiggribende parfumering af mennesker og miljø og det store antal parfumeallergikere, vi ser i dag, er det skræmmende perspektiver, der tegner sig.

Man kan imidlertid også sagtens blive ramt af MCS uden først at have udviklet parfumeallergi. Sygdommen kan opstå efter en særligt koncentreret og voldsom udsættelse for de problematiske dufte og kemikalier: en ulykke med en duftfrisker, eksempelvis. Men den kan også komme snigende, som resultat af normal omgang med duftene over en årrække.

Symptomerne på MCS er mangeartede og inddrager snart sagt alle organsystemer: centralnervesystem, luftveje, hud, muskler og led. Der kan være tale om hovedpine og koncentrationsbesvær, hoste, åndenød, udslæt, ledsmerter og pludseligt opstående slaphed. Mange patienter sammenligner tilstanden med influenza eller tømmermænd.

MCS er ikke en allergi og kan for nuværende ikke påvises ved en simpel test, blodprøve eller lignende. Bl.a. derfor er det desværre hverdagskost for MCS-ramte at blive behandlet som psykiske tilfælde. Af omgivelserne, i det sociale system og af dele af lægeverdenen.

På Videncenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed og i Sundhedsstyrelsen er man imidlertid enige om at anerkende, at problematikken er reel. Man er også enige om, at der i dag ingen behandlingsmuligheder er, og at patienterne i videst muligt omfang bør undgå udsættelse for de dufte og kemikalier, der gør dem syge.

I erkendelse af den sociale isolation, dette uvægerligt vil medføre, råder man imidlertid i samme åndedrag til, at patienterne gør, hvad de kan, for at bevare kontakten til omverdenen. Sikkert et både velment og fornuftigt råd, men også et råd, som dumper hele kemikaliesuppedasen i skødet på den enkelte patient.

Ingen normale mennesker ønsker at leve som fange i deres eget hjem. Ingen normale mennesker har lyst til at opføre sig mærkværdigt med undgåelsesadfærd, brug af maske osv., når de færdes i det offentlige rum. Og ingen normale mennesker ønsker at påtvinge familie, venner og kolleger samme restriktive livsførelse med hensyn til dufte og kemikalier, som de selv er underlagt i kraft af deres sygdom.

Derfor vil MCS-patienter typisk have en periode i starten af deres sygdomsforløb, hvor de ikke tager sygdommen tilstrækkeligt alvorligt, men hele tiden går på kompromis med, hvad de har godt af. Desværre er det også mange patienters erfaring, at sygdommen tiltager med tiden.

Min egen historie helt kort: Længerevarende helbredsproblemer fører i 2000 til udredning for allergi. En lappetest viser voldsom kontaktallergi over for parfume. Familien og boligen gøres helt parfumefri, men uden for hjemmets fire vægge, bl.a. på mit arbejde, er jeg selvsagt stadig omgivet af parfumer. I 2003 og igen i 2005 er der langvarige lungebetændelser, som starter med hidsige udslæt på kroppen. Det munder ud i behandling med astmamedicin, trods usikkerhed mht. diagnosen.

Mens astmasymptomerne er på deres højeste i efteråret 2005, forandres min duftopfattelse fuldstændigt, og mados, bilos, parfume, tobaksrøg, lædervarer, tryksværte og min computer udløser anfald. På det tidspunkt føler jeg mig dog overbevist om, at når blot ’astmaen’ kommer under kontrol, vil jeg igen kunne omgås disse ting på normal vis. Desværre går det ikke sådan, og i foråret 2006 får jeg stillet diagnosen MCS.

Der er desuden rejst mistanke om lupus (SLE, systemisk lupus erythematosus), og i efteråret 2006 bliver også denne diagnose bekræftet. Lupus er en alvorlig autoimmun bindevævssygdom, hvor immunsystemet er gået helt over gevind, og kroppen får travlt med at angribe sig selv.

Siden efteråret 2005 har jeg været uarbejdsdygtig og uden indtægt pga. mine sygdomme. Tre læger har bedømt min erhvervsevne til at være varigt nedsat til nul. Dette til trods er jeg nu på fjerde år dømt ude af det danske velfærdssamfund. Ikke fundet berettiget til hverken sygedagpenge eller førtidspension.

Parfumeallergi, MCS og lupus er tre særskilte sygdomme, og en eventuel sammenhæng kan man indtil videre kun gisne om. Men min historie er – måske – historien om, hvor galt det kan gå.

Miljøministeriet advarer i kampagnen ”Luk luften ind” mod kemikalier i indeklimaet – kemikalier som stammer fra ganske almindelige forbrugsvarer såsom tøj, legetøj, møbler, elektronik osv., som bringes ind i hjemmet. Det dårlige indeklima kan give hovedpine, koncentrationsbesvær og luftvejsirritation, skriver man, og anbefaler hyppig udluftning med gennemtræk for at nedbringe kemikaliebelastningen.

På samme måde advarer ministeriet imod gravides og småbørns nærkontakt med parfumerede produkter og anden skrap kemi. I en nylig kampagne er det de unge, der advares om den risiko, der er forbundet med brug af parfumer og hårfarver.

Og på Rigshospitalet peger forskerne ligeledes på duftstofferne og andre kemikalier som nogle af de mest sandsynlige årsager til, at mænd får stadig sværere ved at gøre kvinder gravide.

Kan det tænkes, at duftene og kemikalierne ikke er de sartes problem alene? Kan det tænkes, at MCS-patienten er kanariefuglen i minegangen, så at sige – et vink med en vognstang om, at noget er galt?

Kan det tænkes, at vi står over for en højlydt tikkende parfume- og kemikaliebombe, som vi snarest muligt i fællesskab bør tage skridt til at få afmonteret?

© Mette Toft, 2008
© Foto: Torben Bøjstrup/ Topperfoto.dk

Vedhæftede filerStørrelse
Advarsel: Dufte koster dyrt i pdf-format166.38 KB

Tekst

Tekst



Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer