Oplysningskampagne sætter fokus på duftstoffer og helbredsrisici
MCS får egen diagnosekode i Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem, SKS
Klinisk vejledning fra DSAM møder skarp kritik
Nordmændene skal oplyses om miljørelaterede sygdomme
Hvert tredje FOA-medlem har problemer med duftstoffer på arbejdspladsen
Ny dansk forskning: Brændeovnsrøg skader DNA på samme måde som dieselpartikler
Stor undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet afslører bekymrende dårligt indeklima i danske boliger
Ny udmelding fra Videncentret: Duft- og kemikalieoverfølsomhed er et væsentligt klinisk problem for op mod 3,5% af befolkningen
TV2-nyhederne: Helt almindelige dufte og andre kemikalier i luften får hver fjerde dansker til at føle sig dårlig
Passiv rygning sender spædbørn på hospitalet med akut forværret astma


Information om duft- og kemikalieoverfølsomhed

Fakta om MCS

Hvad betyder MCS?
MCS står for Multiple Chemical Sensitivity, som direkte oversat betyder ’følsomhed over for mange forskellige kemikalier’. På dansk kaldes MCS for duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Hvor længe har man kendt til sygdommen?
Tilfælde af kemikalieoverfølsomhed er første gang beskrevet af den amerikanske læge og allergolog Theron Randolph (1906-1995) i starten af 1950’erne.

Hvad er diagnosekriterierne?
Diagnostiske konsensuskriterier fra 1989 (revideret i 1999) siger, at MCS er:

  1. en kronisk lidelse
  2. med symptoner, der genkommer reproducerbart
  3. som reaktion på udsættelse for lave koncentrationer
  4. af multiple, ubeslægtede kemikalier og
  5. som bedres eller forsvinder, når de udløsende stoffer fjernes.
  6. (Tilføjet i 1999) Symptomerne skal optræde i flere organsystemer.

Hvad er symptomerne på MCS?
Almindelige symptomer på MCS er hud- og slimhindeproblemer, luftvejs- og øjengener, hovedpine, migræne, svimmelhed, problemer med hukommelse og koncentration, sygelig træthed og følelsen af at være syg. Mange sammenligner det med en følelse af at have influenza, at være fuld, ikke at være sig selv eller at være forgiftet.

Helt karakteristisk for MCS er det, at disse symptomer udløses ved udsættelse for duftstoffer og andre kemikalier i luften, og at der kun behøver at være tale om, hvad man vil kalde lave koncentrationer, jf. ovennævnte diagnostiske konsensuskriterier.

Hvor udbredt er MCS i Danmark?
En stor dansk befolkningsundersøgelse har vist, at mere end hver fjerde voksne dansker (27%) får symptomer såsom hovedpine, luftvejs- eller øjengener af almindeligt forekommende luftbårne kemikalier.

3,3 % af alle voksne danskere, svarende til mere end 100.000 mennesker, har så alvorlige symptomer på MCS, at det har haft sociale eller erhvervsmæssige konsekvenser for dem.

Er MCS en anerkendt diagnose?
Ja, duft- og kemikalieoverfølsomhed har pr. 1. juli 2012 fået egen diagnosekode i Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem, SKS.

Koden hedder /DR688A1 Symptomer relateret til dufte og kemiske stoffer/.

Tekst

Tekst



Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer