Oplysningskampagne sætter fokus på duftstoffer og helbredsrisici
MCS får egen diagnosekode i Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem, SKS
Klinisk vejledning fra DSAM møder skarp kritik
Nordmændene skal oplyses om miljørelaterede sygdomme
Hvert tredje FOA-medlem har problemer med duftstoffer på arbejdspladsen
Ny dansk forskning: Brændeovnsrøg skader DNA på samme måde som dieselpartikler
Stor undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet afslører bekymrende dårligt indeklima i danske boliger
Ny udmelding fra Videncentret: Duft- og kemikalieoverfølsomhed er et væsentligt klinisk problem for op mod 3,5% af befolkningen
TV2-nyhederne: Helt almindelige dufte og andre kemikalier i luften får hver fjerde dansker til at føle sig dårlig
Passiv rygning sender spædbørn på hospitalet med akut forværret astma


Information om duft- og kemikalieoverfølsomhed

Et wake-up call fra en 'træthedslæge' med overblik

Læge Henrik Isager har skrevet en skarp analyse af lægevidenskabens og sundhedssektorens amputerede virkelighed. Med særligt fokus på ”epidemien af energitab” og på psykiatriseringen af sygdomme som ME/CFS, fibromyalgi og MCS.

Af Charlotte Anker

Blinde Pletter af Henrik Isager handler om sygdomme som ME/CFS (populært kaldet kronisk træthedssyndrom), MCS, eloverfølsomhed, fibromyalgi og piskesmæld. Forfatteren taler om en epidemi af, hvad han under ét benævner ”energitabssygdomme”. En epidemi som lægevidenskaben og sundhedssektoren har haft mere end svært ved at erkende og forholde sig til.

Henrik Isager er læge, han har været hospitalslæge i tre årtier, herunder infektionsmedicinsk overlæge ved Odense Universitetshospital i perioden fra 1981-1993, hvorefter han valgte at blive selvstændigt praktiserende speciallæge for bedre at kunne hjælpe sine patienter. I sin praksis så han mange patienter, som var kørt fast eller ligefrem blevet afvist i sundhedssystemet.

Bogen leverer en skarp analyse og kritik af de erkendelsesblokeringer, som ifølge forfatteren er baggrunden for den fremherskende lægelige holdning til disse patienter.

Magt og erkendelse
Bogen er delt i tre dele. I den første beskrives traditionel lægelig videnskabskultur, og der gives en analyse af den virkeligheds- og selvopfattelse, der styrer denne kulturs erkendelsespraksis. Her peger Isager bl.a. på flere fællesnævnere imellem middelalderens kirkeautoritet og nutidens lægeautoritet, hvis magt rækker langt ind i samfundet, socialvæsenet og den enkeltes leveforhold.

Anden del handler om spektret af tilstande med funktionshindrende energitab. Det er sygdomme som ME/CFS, fibromyalgi, MCS m.v. Forskellige forståelsesrammer gennemgås, herunder Martin Palls NO/ONOO-teori.

Bogens tredje del beskriver den lægelige og sundhedspolitiske reaktion på denne epidemi af energitabssygdomme. Herunder den sundhedspolitiske proces, hvor væsentlige forskningsresultater fra sidste del af 1900-tallet er lagt på hylden til fordel for psykiatrisering, dvs. en konvertering af patientens fysiske sygdom til en psykiatrisk diagnose. Her benyttes den danske model som eksempel, hvor også det sociale system spiller en væsentlig rolle.

Centralt i Isagers kritik står de erkendelsesmæssige barrierer, men også de økonomiske interesser, som patienterne er oppe imod. Bogen kommer bl.a. ind på TERM-modellen, de såkaldt ”funktionelle lidelser” og en sundhedspolitisk trend med at transformere miljørelaterede sygdomme til adfærdsforstyrrelser.

Drop 'blaming the victim’-strategien
Om disse sygdomme siges det ofte, at de er ”medicinsk uforklarede”. Isager peger imidlertid bogen igennem på adskillige studier, hvis resultater kan forklare mange af symptomerne.

Hans hovedindvending går på, at man ikke kan se bort fra den eksisterende evidens for en intracellulær energi-reducerende sygdomsmekanisme i mange cellesystemer og ej heller fra de behandlingstiltag, der går ud på at modvirke sådanne mekanismer.

Ikke mindst af hensyn til forebyggelse må man acceptere den solide evidens for årsagsfaktorer i miljøet, mener Isager, og opfordrer til, at man dropper 'blaming the victim’-strategien.

Fra miljø til psykiatri
Isager fremdrager Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed som et eksempel på tendensen til psykiatrisering:

"Holdningen på det af det danske Miljøministerium finansierede Videncenter for duft- og kemikalieoverfølsomhed, hvor man også skal beskæftige sig med forskning på området, synes at være, at psykiske faktorer er involveret, og at man skal være forsigtig med at give miljøet skylden.

I efteråret 2010 er der fra dette center publiceret en case rapport, der refererer symptombedring efter otte elektrochok (ECT) hos en mand med svær multipel kemisk sensitivitet. Herefter kunne resultatet holdes ved lige med ECT hver anden uge. Baggrunden for behandlingsforsøget var, at man ikke kunne pege på andre muligheder for behandling.

Man har således valgt at se bort fra Martin Palls velbegrundede biokemiske koncept og de dertil knyttede behandlingsmuligheder, der sigter på at nedbringe den intracellulære koncentration af kvælstofilte".

Blinde Pletter er først og fremmest et wake-up call rettet mod lægeverdenen og beslutningstagerne i sundhedssektoren. Men også de sygdomsramte selv og deres pårørende vil givetvis finde bogen interessant.


Henrik Isager:
Blinde Pletter. Om lægevidenskabens og sundhedssektorens amputerede virkelighed. En kættersk analyse med fokus på epidemien af energitab (ME/CFS, fibromyalgi, elektrofølsomhed, multipel kemisk sensitivitet m.fl.).
269 sider. 299 kr. Hovedland, 2011.
ISBN 978-87-7070-263-8

Bogen kan bl.a. købes online på hovedland.dk
http://hovedland.dk/bog/Blinde_pletter.htm

© Charlotte Anker, 2012

Tekst

Tekst



Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer